Naturens Mangfoldighed i Din Have

Hos Nordsjælland Haveservice elsker vi at lave biodiversitetsprojekter, der både forskønner haven og gavner dyre- og planteliv. Biodiversitet handler om at skabe en rig og varieret natur, hvor mange forskellige arter af planter og dyr kan trives. Vi laver en masse forskellige projekter der drejer sig om biodiversitet, men to gode og flotte måder at fremme biodiversiteten i din have er ved at integrere kvashegn og blomsterenge.

Blomsterenge er en anden fantastisk måde at øge biodiversiteten på. Ved at så en blanding af vilde blomster og græsser skaber du et paradis for bier, sommerfugle og andre bestøvere. Blomsterengene kræver mindre vedligeholdelse end traditionelle græsplæner, da de blot skal slås én eller to gange om året, hvilket også reducerer dit havearbejde og fremmer et sundt økosystem.

Kvashegn er en enkel og naturlig metode til at skabe levesteder for en lang række dyr. Ved at stable grene og kviste i hegn danner du små kroge og gemmesteder, hvor insekter, pindsvin og fugle kan finde ly og føde. Disse hegn nedbrydes langsomt og beriger jorden med næringsstoffer, samtidig med at de fungerer som en naturlig barriere og struktur i haven.

Ved at indføre kvashegn og blomsterenge i din have bidrager du til en rigere og mere mangfoldig natur, som ikke kun gavner dyrelivet, men også skaber en smuk og levende have, som du kan nyde året rundt.

Hvis i vil have rådgivning eller står med en god ide til et biodiversitetsprojekt, skal i være mere end velkomne til at række ud og tage fat i os!